Kompetencer til både eksisterende systemer og nye teknologier
Dedalus Danmark havde brug for specialister, der kunne arbejde med både eksisterende systemer og moderne teknologier. Gennem Specialisterne fik virksomheden adgang til kompetencer inden for blandt andet systemanalyse, programmering og datahåndtering.
Jakob Uffelmann, daværende Managing Director i Dedalus Danmark, beskrev behovet sådan:
"Først og fremmest så vi en mulighed for at tiltrække nogle kompetencer som er sjældne og som der er meget rift om."
Sammen med Dedalus kortlagde Specialisterne de konkrete behov og præsenterede kandidater med kompetencer og interesser, der matchede opgaverne. Blandt dem var Henrik og Epsilon.
Henrik fandt forbedringsmuligheder i et eksisterende system
Henrik blev tilknyttet en opgave med at analysere og forbedre et eksisterende system, som Dedalus ikke kendte til bunds. Han skulle skabe overblik og finde muligheder for forbedringer.
Jakob Uffelmann fortæller:
"Vi står med et gammelt system, vi ikke kender til bunds, og det skal analyseres og forbedres. Henrik fik en tydelig ramme, men også frihed til at løse opgaven på sin egen måde – og det har han grebet imponerende godt an."
Den konkrete opgaveafklaring blev også en vigtig del af samarbejdet. Sammen med Specialisternes Team Coach satte Dedalus mere præcise ord på, hvilke kompetencer de havde brug for, og hvilke opgaver specialisten skulle løse.
Dedalus ville bruge erfaringen i den fremtidige rekruttering af specialister. Jakob Uffelmann fortæller:
"Erfaringen med at være meget specifik i vores behov, har vi tænkt os at overføre til al rekruttering af specialister. Det skaber værdi – både for os og for dem, vi ansætter."
Epsilon arbejdede med data og nye teknologier
I et andet team havde Dedalus brug for hurtigt at få moderne teknisk indsigt ind. Epsilon blev matchet med teamet.
Han arbejdede blandt andet med virksomhedens data og satte sig ind i et nyt programmeringssprog og framework. Epsilon beskriver en af opgaverne sådan:
"Et eksempel på en opgave, jeg laver ved Dedalus, det er at ekstrahere, transformere og videresende det data vi har. For mig er det særligt det med at kunne arbejde helt tæt med data, som jeg føler, at det er der, jeg giver en ekstra værdi til virksomheden. Siden jeg begyndte at arbejde ved Dedalus, der har jeg rykket mig rigtig meget fagligt. Det er et nyt programmeringssprog for mig og et helt nyt framework, som jeg skal arbejde med indenfor."
Matchet tog udgangspunkt i teamets konkrete tekniske behov. Tommy Nielsen, Business Unit Lead hos Dedalus i Aarhus, forklarede:
"Den udfordring, som vi havde i vores team, der førte til samarbejdet med Specialisterne var, at vi havde et behov for hurtigt at få tilknyttet medarbejdere med moderne teknisk indsigt. Specialisterne går rigtig meget op i at skabe det perfekte match mellem det behov vi har, og de konsulenter, de har til rådighed."
En fleksibel model gjorde beslutningen lettere
En vigtig del af samarbejdet var, at Dedalus kunne lære specialisterne og deres kompetencer at kende i praksis. Jakob Uffelmann beskrev også den økonomiske fleksibilitet og den begrænsede risiko ved samarbejdet:
"Det er et tilbud, der er svært at overse – både økonomisk og risikomæssigt. Prisen er konkurrencedygtig, og begge parter kan afslutte samarbejdet med kort varsel, hvis det mod forventning ikke fungerer. Det gør processen tryggere og nemmere, og beslutningen lettere at træffe."
Samarbejdet viste også, at kandidater, der ikke nødvendigvis kommer gennem en traditionel rekrutteringsproces, kan have netop de kompetencer, virksomheden søger. Jakob Uffelmann sagde om Henrik:
"Altså vi kunne have ansat Henrik i en helt almindelig jobsamtale, men han når jo ikke igennem dertil. Det er det, der er udfordringen."
Har I brug for nye it- og techkompetencer?
Fortæl os om jeres team og de opgaver, I gerne vil løse. Så hjælper vi med at finde frem til de kompetencer, der passer til jeres behov.

.jpg)

