Vi leger sammen
Leg, humor og nysgerrighed har en plads hos os. Vi tror på, at man tænker bedre og samarbejder bedre, når der også er plads til at lege og eksperimentere.
Hos Specialisterne arbejder vi med mange forskellige fagligheder og opgaver – fra IT og tech til undervisning, coaching, kommunikation og administration.
Vi bidrager på hver vores måde, men er fælles om at bringe forskellige styrker og kompetencer i spil.

Måske er det dig, vi mangler?
Nu til det sjove

Leg, humor og nysgerrighed har en plads hos os. Vi tror på, at man tænker bedre og samarbejder bedre, når der også er plads til at lege og eksperimentere.

Humor fylder også i hverdagen hos os. Der skal være plads til at grine sammen og være sig selv – samtidig med at vi tager vores arbejde alvorligt.

Hver tirsdag samles vi om morgensang og morgenbrød. Det handler ikke om at synge perfekt, men om at starte dagen sammen og trække vejret i samme tempo.
Vi vil gerne give dig et tydeligt billede af processen, så du ved, hvad du kan forvente, når du søger job hos Specialisterne.
Du starter med at ansøge gennem vores platform Recruitee ved at trykke på “Ansøg”. Her svarer du kort på nogle få spørgsmål og uploader dit CV.
Vi gennemgår løbende ansøgningerne. Udvalgte kandidater bliver kontaktet til at booke en kort, indledende telefonsamtale.
Er der god kemi, så inviterer vi dig til en fysisk samtale. Forud for samtalen får du en kort case, som du skal reflektere over. Casen vil indgå i den fysiske samtale.
Efter samtalen vurderer vi, om der er et godt match mellem dig, stillingens opgaver og Specialisterne. Vi ser både på dine kompetencer og på, om stillingen og rammerne passer til dig.
Hvis du får tilbudt stillingen og takker ja, hjælper vi dig godt i gang. Inden din første arbejdsdag modtager du din onboardingplan, så du ved, hvad du kan forvente. Du får tildelt en buddy, som hjælper dig med at falde godt på plads.
