Få overblik over ansøgningsprocessen til Specialisterne Academy. På denne side kan du se, hvad de enkelte trin består af, og hvad du kan forvente, når du søger ind.

Vi har indrettet vores ansøgningsproces for at imødekomme dig, der identificerer dig med neurodivergens. Vi vurderer din ansøgning ud fra dine faglige kompetencer, din motivation og dit potentiale for at udvikle dig inden for IT.
”Følte mig unikt anerkendt som menneske, meget sjældent i jobsøgningsforløbet” – Tidligere deltager
Fra A til O - ansøgning til optagelse
Processen består af otte trin, som ser således ud:
1. Du sender din ansøgning
Du søger via vores ansøgningsportal, hvor du besvarer nogle spørgsmål og uploader dit CV. Når vi har modtaget din ansøgning, får du en bekræftelse på mail.
2. Vi gennemgår din ansøgning
Vi sikrer, at du er i målgruppen for Specialisterne Academy. Hvis vi ser et muligt match, inviterer vi dig til en indledende samtale. Hvis vi er i tvivl, skriver vi til dig på mail for at få en afklaring.
3. Indledende telefonsamtale
Du booker samtalen på et tidspunkt, der passer dig. Vi taler om din baggrund, din motivation og dine ønsker. Du har også mulighed for at stille spørgsmål til os.
4. Faglige opgaver
Du løser to faglige opgaver hjemmefra: en programmeringsopgave i det sprog, du er mest tryg i, og en mønstergenkendelse-opgave. Du får et par dage til at løse opgaverne.
5. Videosamtale
Du booker selv en videosamtale. Her taler vi om dine opgavebesvarelser og taler nærmere om de faglige muligheder på akademiet.
6. Bevillingsansøgning
Vurderer vi sammen, at Specialisterne Academy giver mening for dig, hjælper vi dig med at søge bevilling hos din bopælskommune.
7. Vi vurderer alle ansøgere
Når vi har været igennem ansøgerfeltet, vurderer vi, hvem vi kan tilbyde en plads på holdet.
8. Velkomstmail
Hvis vi kan tilbyde dig en plads på holdet, sender vi en velkomstmail med praktiske informationer. Du kan forvente mailen cirka 1 uge før akademiets start.

Den knap så søde ventetid
Mere om ansøgningsprocessen
Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, vi ofte får.
Hos os er det ikke vigtigt, om du har en officiel diagnose. Vi bruger neurodiversitet som et paraplybegreb, der fjerner fokus fra diagnoser. Det vigtige er, at vi kan hjælpe dig, der genkender de relaterede styrker såsom vedholdenhed og evne til at se mønstre.
Nej, det er der ikke. Men de fleste deltagere har en baggrund inden for STEM-områder som teknologi, naturvidenskab, ingeniørfag, fysik eller matematik.
Vi forventer dog, at du har IT-faglige kompetencer eller erfaringer, du kan bygge videre på på Academy. Det kan for eksempel være erfaring med programmering, arbejde med data eller teknisk problemløsning. Erfaringen kan komme fra uddannelse, arbejde eller egne projekter.
På Academy arbejder du med cases, der tager afsæt i virkelige problemstillinger og arbejdsopgaver fra IT-branchen.
Du kan forvente et praksisnært kursus, hvor du udvikler dine kompetencer inden for det spor, du vælger. Samtidig får du erfaring med en hverdag, der minder om den, du møder på en arbejdsplads.
Vores mål er at udvikle dig fagligt, personligt og socialt, så du bliver klædt bedre på til at finde varig beskæftigelse. Enten på egen hånd eller som en del af Specialisterne.
Læs mere om Academy.
Ballerup: Lautruphøj 1-3 A, 2750 Ballerup
Aarhus: Kannikegade 18, 1. sal, 8000 Aarhus
Odense: Dannebrogsgade 2, 3. sal, 5000 Odense C
Specialisterne Academy er et fuldtidskursus, som varer i 12 uger. Der er 10-20 kandidater pr. lokation.
Vi har opstart i februar og september hvert år, og åbner for ansøgninger 2-3 måneder inden holdstart.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores Talent Acquisition-team:
Mail: academy@specialisterne.dk
Telefon: +45 23 67 20 18
Nedenfor kan du sende din ansøgning til næste Academy: