Neurotypisk
At være neurotypisk betyder, at ens måde at bearbejde information, sanse og tænke på overordnet følger de mønstre, som betragtes som typiske. Sagt med andre ord: Det er sådan, de fleste hjerner fungerer.
Mange forventninger i skolen, på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge tager udgangspunkt i disse mønstre. Det kan eksempelvis være forventninger til, hvordan man deltager i en samtale eller modtager en besked.





