En special arbejdsplads
Plads til dine stærke sider
Specialisterne er en arbejdsplads for personer, der har det svært med at tilpasse sig traditionelle arbejdspladser trods deres mange stærke sider såsom vedholdenhed, fokus, sans for detaljer, høj indlæringsevne, mønstergenkendelse, samt struktureret tankegang og arbejdsmetode.
Ingen stress
Specialisterne forsøger at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af planlægning, forudsigelighed, systematik og minimering af stresssituationer.
Vi er ikke perfekte på disse områder, men gør vores bedste for hele tiden at lære af vore erfaringer.
Vi lever af kundernes tilfredshed på markedsmæssige vilkår – derfor skal kvaliteten af vore ydelser altid være i orden.
Vores organisation
Vi prøver at kombinere kundernes forventninger med vore medarbejderes forudsætninger. Derfor har vi organiseret os med
- erhvervserfarne business managere, der er personale- og kundeansvarlige.
- pædagogiske og faglige kompetenceudviklere som støtter medarbejderne og rådgiver lederne.
- en HR-chef, der sikrer, at arbejdsmiljøet er i orden.
- en skoleleder og lærere, der sikrer, at den tre-årige ungdomsuddannelse (STU) uddanner unge med autismespektrumforstyrrelser, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning og træning.
- en direktør som overordnet ansvarlig for organisation og forretningsplan.
Personlighed er vigtigere end diagnosen
Specialisternes stifter Thorkil Sonne har introduceret begrebet specialist-personlighed. Han tror på, at når man skaber den rette forståelse og kultur, kan virksomheder og specialist-personligheder få stor gavn af hinanden.
Læs mere om specialist-personligheder.
