Hvorfor har vi brug for donationer?
Specialisternes forretningskoncept er socialøkonomisk og 100% selvkørende, vi har hjulpet mere end 155 mennesker med arbejdsevneafklaring og ansat over 40% af dem i Specialisterne, så hvorfor har vi behov for donationer, spørger du nok dig selv? Svaret er ganske simpelt: Vi vil ikke nøjes med, at gøre en forskel i Danmark, vi vil skabe forudsætningerne for at oprette 1.000.000 jobmuligheder, til specialistpersonligheder med autisme spektrums forstyrrelser og lignende problemstillinger, som udelukker dem fra det traditionelle arbejdsmarkedet, det kræver:
- At hjælpe andre med at starte Specialisterne op i deres eget land eller region, så vi får spredt konceptet til så mange lande som muligt.
- Forskning i Specialistpersonligheder og deres kompetencer
- Skabe en HR-model, som virksomheder kan bruge til at integrere mennesker med særlige behov på arbejdspladsen.
For at realisere dette behøver vi penge, så derfor har vi brug for din hjælp.
Hjælp os med at gøre drømmen til virkelighed, støt os nu!
Private donationer
Specialist People Foundation er godkendt efter Ligningslovens §8A og §12 stk. 3. Dette betyder, at der vil være skattefradrag ved følgende typer af donation:
Gaver: For hvert år kan der doneres op til 15.000kr med skattefradrag af hele beløbet minus 500kr. Hvis donationen f.eks. er på 15.000kr kan der opnås skattefradrag på 14.500kr.
Ydelser: For ydelser, som skal gives i minimum ti år, er hele ydelsen fradragsberettiget. Du kan maksimalt få fradrag for 15% af din personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst – beløb på 15.000kr pr år eller derunder vil dog altid være fradragsberettigede.
For at opnå skattefradraget skal du oplyse dit navn og dit cpr. nummer ved betalingen eller ved efterfølgende at sende et brev med check til os. Derefter indberetter Specialist People Foundation din donation til skattevæsenet, så du er sikret dit skattefradrag.
Donationer kan indbetales til Nordea Bank Registreringsnummer 2217 Kontonummer 3491475152 med angivelse af navn og CPR-nummer.
Selskaber og andre skattepligtige institutioners donationer
For selskaber og andre skattepligtige institutioner kan fradraget for udgifter til løbende ydelser højst udgøre 15 procent af selskabets skattepligtige indkomst.
Donationer kan indbetales til Nordea Bank Registreringsnummer 2217 Kontonummer 3491475152 med angivelse af navn og CVR-nummer.
Donationer fra udlandet
Hvis du ønsker at donere penge fra udlandet, vil fradragsregler kunne variere. Vi vil foreslå, at donorer henvender sig til os først på contact(at)specialistpeople.com.
Ved donation fra udlandet skal følgende data angives: SWIFT: NDEADKKK, IBAN: DK5320003491475152.