Personligheden er vigtigere end diagnosen

Specialisternes stifter Thorkil Sonne har introduceret begrebet specialist-personlighed. Han tror på, at når man skaber den rette forståelse og kultur, kan virksomheder og specialist-personligheder få stor gavn af hinanden. 

Af Rikke Bøgh

- For mig er en specialist-personlighed en person med et erhvervsmæssigt potentiale, som har brug for særlig forståelse og støtte for at kunne realisere det potentiale, forklarer Thorkil Sonne.

En specialist-personlighed kan have mange forskellige udfordringer eller diagnoser. Det kan være mennesker med en autismespektrumforstyrrelse, mennesker med ADHD eller andre psykiske barrierer. Men for Thorkil Sonne er det vigtige, at man netop ikke beskrivelser mennesker ud fra en diagnose-vinkel, men ud fra deres personlighed. Det handler om at beskrive personen, så omgivelserne kan lære, hvordan man bedst kan forstå hinanden og interagere. Man kan kalde det en slags forretningskultur for den enkelte person, så omgivelserne – f.eks. på en arbejdsplads – er i stand til at kommunikere og interagere optimalt med den her person.


Store krav til sociale kompetencer

Danmark er et velfærdssamfund, så hvis man er født i Danmark med en autismespektrumforstyrrelse, er man på den ene side heldig. Men Danmark er også et land med mange krav til sociale relationer og færdigheder, så det er også et af de lande, hvor man bliver ramt hårdest, hvis man er en af de mange, der er udfordret, når det gælder sociale kompetencer.

Allerede i folkeskolen bliver man mødt med krav om gruppearbejde. Men det bliver først for alvor hårdt, når man skal søge arbejde, for der sidder en leder og spørger til ens sociale kompetencer, før man egentlig rigtigt når til de faglige kompetencer. Og så er man som specialist-personlighed koblet fra. Men det behøver ikke at være sådan.


Meningsfuldt for begge parter

Viden omkring specialist-personligheder skal gerne komme både virksomheder og specialist-personligheder til gode. Virksomhederne får nogle gode og stabile medarbejdere, der ofte egner sig til en anden type arbejdsopgaver, end virksomhedens øvrige medarbejdere. Og specialist-personlighederne får et værdifuldt arbejdsliv.

- Det vigtige for mig er, at dem, vi arbejder med, får et godt liv. Et meningsfuldt liv, som også er meningsfuldt for samfundet og for erhvervslivet. Og det betyder, at vi skal være i stand til at finde, afdække og styrke nogle kompetencer, som er værdifulde i omgivelserne, for derigennem at lade personen bidrage til omgivelserne, forklarer Thorkil Sonne, og uddyber:

- Arbejdslivet skal være meningsfuldt for den enkelte. Det vil sige, at man skal være i stand til at kunne sætte sig nogle ambitioner, som er realistiske og som er opnåelige. Også selv om det er uden for Specialisternes rammer. Og det skal være meningsfuldt for erhvervslivet. Det betyder, at det skal være en produktiv arbejdssituation, fordi det er den værdi, vi bidrager til i erhvervslivet, som giver os anerkendelsen og eksistensberettigelsen, forklarer Thorkil Sonne.


En social identitet

Mennesker med en autismespektrumforstyrrelse har typisk ikke et socialt netværk. De er alene, og hører ikke rigtig til noget sted.

- De er ofte rigtig gode til noget, men hvis andre ikke ser det, bliver det ikke en del af deres identitet. Hvis andre derimod interesserer sig for, hvad man er god til, og man betyder noget for nogen, så betyder det noget for selvforståelsen, forklarer Thorkil Sonne, der dagligt ser specialist-personligheder folde deres unikke evner ud hos Specialisterne.

Her kan han også konstatere, at nogle af de udfordringer, der normalt bliver fremhævet i forbindelse med autismespektrumforstyrrelser som f.eks. det sociale, kommunikation og manglen på empati, bliver helt anderledes, når ting er tilrettelagt og forklaret tydeligt. Og de kognitive problemstillinger med, at specialist-personligheder er mindre fleksible og graver sig ned i deres eget lille særområde, er positive egenskaber hos Specialisterne. Det er kun godt, at man går i dybden, og det er ok ikke at være omstillingsparat, for medarbejdere med den type kvalifikationer er der også opgaver til.

 

Positivt miljø

Han mener, at verden for et menneske med en autismespektrumforstyrrelse sagtens kan se mere positiv ud, end bøgerne beskriver, hvis man er i et miljø, der arbejder med en, frem for mod en. Og hvis man ser mulighederne. Som i Specialisternes logo, der viser frøet af planten Taraxacum Officinale, som de fleste danskere kender som ukrudt under navnet ’Fandens Mælkebøtte’. Men nogen har en særlig viden og kender samme plante som en nytteurt under navnet ’Løvetand’. Pointen er, at værdien af det, du ser, afhænger af den viden og den indstilling, du har. Specialisterne vælger altid den positive synsvinkel – og kalder tankegangen for ’Løvetand-tankegang’.

- At arbejde med specialist-personligheder er som at flytte en mælkebøtte fra græsplænen til urtehaven. Det er vigtigt, at den bliver plejet, får gødning og bliver passet godt på, smiler Thorkil Sonne, og tilføjer:

- Jeg kunne godt tænke mig at få lov til at beskrive verden ud fra en specialist-verden i stedet for en diagnoseverden. Vi vil prøve at udvide normalitetsbegrebet. Aspergers syndrom blev først et handikap i 1994. Tidligere var de bare nørder og professortyper. Vi vil tilbage til at forholde os til mennesker frem for diagnoser.