Til jobkonsulenten og sagsbehandleren

Svært at få fodfæste

Har du som jobkonsulent eller sagsbehandler en person, som trods god uddannelse og adskillige års erhvervserfaring har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedets på grund af vanskeligheder med at opfylde arbejdsmarkedets forventninger om at være fleksibel og omstillingsparat, være en teamplayer og have høj stresstærskel?

Hvis 'ja' kan det være, at SPECIALISTERNEs fokus på struktur, planlægning, individuelle hensyn og minimering af arbejdsmæssige stresssituationer vil være et godt sted at arbejde for personen.

En egentlig diagnose er ikke længere en forudsætning

Vi har de første fem år holdt på, at man skal have en diagnose for at kunne komme i afklaring hos os. Vi har i tidens løb fået adskillige henvendelser fra borgere, pårørende og jobkonsulenter, som gerne vil benytte vores tilbud, og som er i en situation, hvor borgeren ikke har en diagnose. 

Vi vil gerne hjælpe alle, der kan have gavn af vores afklaring og praktik. Derfor har vi vurderet, at vi efter en del års erfaring sagtens kan skabe meningsfulde forløb for mennesker med autistiske træk, uden at der behøver være stillet en diagnose. Det kræver så bare et mere dybdegående formøde samt hyppig opfølgning, så vi er sikre på, tilbuddet tilfører værdi.

Kommune

Hvis du er sagsbehandler, som har en borger, der kunne have gavn af et afklaringsforløb hos SPECIALISTERNE ApS, kan du også udfylde kontaktskemaet neden for, og vores afdeling for erhvervsevneafklaring vender tilbage til dig.

(Du skal udfylde alle felter mærket med * for at kunne afsende skemaet).